Vi har en STU afdeling hvor unge går mere til hånde, end sidder foran bøgerne. I forsøget på at lave undervisning som passer til netop dét behov, vil vi til at udvikle e-læring som afvikles på elevens mobiltelefon, så de får læringsaktiviterne i hånden og i små bidder.

Helt konkret er formålet, at den unge træner at blive mere selvstændig i opgaveudførslen når det f.eks. drejer sig om opgaver som bilvask, klip af hæk og lignende.

Systemet bliver en internetbaseret læringsplatform hvor eleven møder en række interaktive videoer og andre former for læringsaktiviteter med implementerede opgave-/refleksionsøvelser.

Eleven selv er med i udarbejdelsen af opgaverne og vil være med til at give os sparring til hvordan produktet udformes bedst muligt.